SOCO SYSTEM er en international virksomhed med domicil i Danmark, hjemmemarked i Europa og eksport til hele verden.
SOCO SYSTEM er grundlagt i 1961 på et idégrundlag, som har gjort virksomheden til en af de førende på verdensmarkedet inden for udvikling, fremstilling og markedsføring af et bredt, modulopbygget produktprogram til intern transport og håndtering af detail-forsendelsesemballager og paller.
Produktionen foregår på fabrikker i Danmark og Sverige, og 80% af den samlede aktivitet eksporteres til kunder over hele verden. Design og udvikling er koncentreret i Danmark og er baseret på den mest moderne teknologi. SOCO SYSTEM har datterselskaber i England, Finland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige, USA og Ungarn og et net af agenter og forhandlere i alle andre væsentlige dele af verden. Gruppen er 100% dansk ejet.